Månen lyser

Månen lyser som et segl.

Og skære igennem. Alle mine fejl.

Mørket er mit ly.

Ensomhed en paraply.

Nattens lyde af liv og dø.

Føles som en evighed.

Men pludselig skriger solen rød

og natten kæmper for sit liv

I mørke har drømme farver på

og blandes her med tro og håb.

Når den første fugl gir sit besyv

og lyset viser sin stædighed,

så prøver jeg at samler mig

og giver det så en chance til.

For der bliver revet i lænken

og skabt en forventning

For det hele det kører afsted.

I en fuldstændig vanvittig stemning.

Alle skal række mod øverst hylde

og kan du ikke nå bliver du nødt til at skylde

For spillet er startet og det ikke for de sarte

hvis det var sådan det skulle være kunne man have sagt det fra starten

For hvad med alle os der røg af i overfarten

kan du ikke svømme Vil du næppe klare den

med ulæselige regler skal vi gå gennem livet

og glemme at det hele er en pyramide.

Af ben og knogler og mennesket der må lide

og bare jeg får så kan i andre bare skride

Man skal vandre i blinde og blive fantasien.

At det vigtigste i livet er at vinde

og blive rig

Men med den illusion

vil der komme en dag,

hvor der ikke er flere mennesker man kan tage.

Også vil man se at det sande mareridt

Det sker om dagen i det her kæmpe spil.

Så når mørket kommer og masken ryger af

og jeg ser månen og lad drømme overtage

Så kommer den første fugl med sit besyv.

og Lyset viser sit stædighed.

og så prøver jeg at samle mig

og giver det så en chance til?

Og til

og til.

Og til.